Costa Concordia: Rederi siger at kaptajnen lavede flere fejl under grundstødning

Mens redningsaktionen på Costa Concordia fortsætter, så siger ejeren af skibet, det italienske rederi Costa Crociere, at kaptajnen begik fejl.

Costa Concordia gik fredag aften på grund ved den lille italienske ø Giglio, hvor skibet kom for tæt på kysten.

Fem mennesker er foreløbig meldt omkommet, mens der fortsat savnes 15. Håbet for dem svinder.

Bliv ven med os på Facebook - klik her eller på "Synes godt om" ude til venstre

Og nu langer rederiet altså ud efter kaptajnen på det enorme krydstogtskib, der havde 4.200 mennesker ombord.

- Det tyder på, at der blev begået betydelige menneskelige fejl af skibets kaptajn, Francesco Schettino, som medførte de alvorlige konsekvenser, lyder det i en pressemeddelelse fra Costa Crociere.

- Skibets rute synes at have været for tæt på kysten, erkender rederiet, som ellers i første omgang forsvarede kaptajnen.

I mens fortsætter det store redningsarbejde i håb om at finde flere overlevne.

Dagens Gossip