Dansk bjergbestiger død på Mont Blanc

En dansk bjergbestiger er mandag død som følge af et styrt på Mont Blanc i de franske alper, rapporter flere franske medier ifølge Ekstra Bladet

Bjergbestigeren var sammen med to andre danske bjergbestigere, da han styrtede 300 meter ned omkring klokken 09.30 mandag morgen. Han blev dræbt på stedet.

Ifølge avisen bar han ikke sikkerhedsline. De nærmere omstændigheder omkring danskerens død skal nu undersøges af lokale bjerg-gendarmer.

Danskeren blev det tredje dødsoffer på Mont Blanc på to dage. I weekenden døde en rumæner og en polak på Europas højeste bjerg.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV