Dansk ungdomsledighed tæt på dukseplads

Ungdomsledigheden i Danmark er blandt de absolut laveste i hele EU, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I første kvartal 2013 stod 13,5 procent af de danske unge mellem 15 og 24 år uden arbejde.

Den laveste ungdomsledighed havde Tyskland med 7,8 procent, mens ungdomsledigheden i Grækenland var den absolut højeste med 60 procent.

I Danmark var der i første kvartal i år 59.000 ledige i aldersgruppen 15-24 år, mens arbejdsstyrken for 15-24-årige var på 439.000 personer. Det betyder, at ledigheden lander på 13,5 procent.

Der var imidlertid også 271.000 personer i aldersgruppen, som var uden for arbejdsstyrken. Dermed var der i første kvartal 710.000 15-24-årige i befolkningen.

/ritzau/

Dagens Gossip