David Beckham er knust over sin 13-årige søns karrierevalg

Den tidligere Real Madrid og Manchester United-stjernes drenge lader nemlig ikke til at træde i deres berømte fars fodspor. Det skriver Mirror.

16-årige Brooklyn Beckham har en passion for fotografi, og seneste har 13-årige Romeo Beckham bekendtgjort, at han ikke længere har lyst til at spille fodbold. I stedet vil han fokusere på sin modelkarriere, som lige nu tager fart med jobs for modegiganten Burberry.

David Beckham har til Radio Times givet udtryk for, hvordan han har det med sine sønners valg.

- Den anden dag kom Romeo hen til mig og sagde, at han ikke vil spille fodbold længere. En del af mig var knust, men en anden del af mig var også lettet.

- Han har andre passioner, og det kan jeg godt lide, fortæller den stolte far.

Læs også: David Beckham gør sin søn til grin på sociale medier

David Beckham har i alt fire børn med sin kone Victoria Beckham, som han har været gift med siden 1999.

Udover Brooklyn og Romeo, er det berømte par også forældre til 10-årige Cruz og datteren Harper på fire år.

Den ældste søn Brooklyn Beckham optræder jævnligt i de britiske medier og har mere end fem millioner følgere på Instagram, hvor hans passion for at tage billeder er helt tydelig.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip