David Beckham kommer kvæstet pensionist til undsætning: 'Pludselig stod han der bare'

David Beckham blev dagens mand i skysovs, da han gav en ældre mand og en paramediciner noget at varme sig på i kulden.

Episoden foregik mandag eftermiddag i den centrale del af den engelske hovedstad, hvor cykel-paramedicineren Catherine Maynard var blevet kaldt ud for at hjælpe en ældre mand.

Paramedicineren havde travlt med at yde hjælp til manden, der var faldet om og havde slået sig, da hun kiggede op og fik øje på superstjerner.

Læs også: Beckham er lammet af sorg: Ingen ord kan beskrive det

- Pludselig kiggede jeg op og så en person, der lignende David Beckham. Han hilste og gik ind i en bil. Jeg sagde til den ældre mand: 'Jeg tror, der var David Beckham', siger Catherine Maynard til Daily Mail.

Til den engelske avis forklarer redderen, at hun og den tilskadekommet pensionist ventede på en ambulance, der skulle transportere manden til en undersøgelse på hospitalet.

Efter noget ventetid kom den 40-årige eks-fodboldspiller tilbage.

- Ti minutter senere kom han tilbage med en kop kaffe til mig og en kop te til patienten, siger Catherine Maynard.

David Beckham - der bar en sort hue, hættetrøje og gule Adidas-sko - stillede efterfølgende op til et fotografi med den kvindelige paramediciner, der til dagligt cykler London tynd for at hjælpe storbyens borgere.

- Vi morede os begge og var smigrede. Det var forfærdeligt at cykle rundt i kulden i dag (i går, red.), så jeg kunne ikke tro det, da han kom tilbage med de varme drikke, siger Catherine Maynard.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip