Der var æsel i lasagnen

Den store europæiske hestekøds-historie fortsætter ud over stepperne.

Mens myndighederne i en stribe forskellige lande forsøger at finde ud af, hvorfor man har fundet hestekød i frosne færdigretter såsom lasagne, melder der sig nu et nyt dyr på banen i fødevareskandalen: Æslet.

Det skriver avisen The Independent, som retter pilen mod Rumænien, hvor hestetrukne vogne har været et almindeligt syn gennem århundreder.

For seks år siden forsøgte man at sætte en stopper for de mange heste på vejene, men hesteloven er først begyndt at blive håndhævet for nylig, og derfor frygtes de firbenede ridedyr at været blevet sendt til slagterierne i hundredtusindvis.

Følg dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Men ligesom heste har æslet også været almindelige på de rumænske landeveje, og derfor spekuleres der nu i, om der ikke også skulle være æselkød i færdigretterne.

Det er især i den franske fødevaresektor, at de endnu ubekræftede æsel-spekulationer florerer, skriver The Independent.

Den rumænske præsident, Traian Basescu, frygter for sit lands omdømme i kølvandet på kødskandalen, hvor der er dukket hestekød op i frossen lasagne fra den svenske fødevaregigant Findus, der er et multinationalt selskab med hovedkvarter i London.

Kødet kommer fra Frankrig, der siger, at det er importeret fra Rumænien.

Ministeriet for forbrugeranliggender i Paris meddeler, at den franske forbrugsminister og landbrugsminister mandag mødes med "alle spillere" i kødindustrien for at drøfte skandalen.

Seks store franske supermarkedskæder kaldte søndag lasagneretter og andre produkter, der mistænkes for at indeholde hestekød i stedet for oksekød, tilbage fra forretningerne.

/ritzau/AFP

 

Dagens Gossip

Dagens TV