Deres to børn døde i en bilulykke - 3 år senere møder moren en forladt baby og indser dette

Ved første øjekast ligner Cathi og Dan Johnson et helt almindeligt ægtepar, men de to amerikanere fra byen Minneapolis i delstaten Minnesota bærer på en dyb tragedie.

For ti år siden mistede parret deres to børn i en alvorlig trafikulykke.

Parrets søn, Andrew på 21 år, var taget med sin seks år yngre lillesøster Christina på et roadtrip, men børnene kom aldrig hjem fra deres eventyr på fire hjul.

Den voksne dreng overså et stopskilt i vejkanten, og få øjeblikke senere kørte han ind i en anden bil, og sådan mistede Cathi og Dan Johnson deres børn.

Det ene år tog det næste, men sårene ville ikke hele hos de sørgende forældre.

Efter tre år skulle der ske noget drastisk, og derfor besluttede Cathi Johnson sig for at tage til det vestafrikanske land Liberia for at arbejde frivilligt som sygeplejerske.

Hun arbejdede på et hospital, hvor der en dag blev indleveret et lille nyfødt barn.

Spædbarnet, der var fire dage gammel, var blevet efterladt på hospitalet, da moren ikke ville have noget at gøre med den lille dreng.

Læs også: Jul i Irak: Danske soldater fejrer julen langt hjemmefra

Den lille fyr var døv, havde en alvorlig læbe-ganespalte og led af flere alvorlige helbredsmæssige problemer - men for den amerikanske kvinde var det kærlighed ved første blik.

Cathi Johnson kæmpede i flere uger med at holde liv i den lille dreng, som hun gav navnet Matthew. Det skriver LittleThings.com

Drengen klarede sig, og til sidst fik kvinden lov til at adoptere ham, og nu trives Matthew hos ægteparret i storbyen Minneapolis.

Matthew har siden gennemgået flere operationer, og den glade og legesyge dreng har været med til at give Cathi og Dan Johnson en helt ny indsigt i tilværelsen, som nu atter fremstår meningsfuld efter den tragiske trafikulykke.   

Et kamerahold fra tv-stationen CBS har besøgt ægteparret og lille Matthew, og du kan se det rørerende indslag lige her:

 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip