Derfor skal du tude over Titanic og Bambi

Leonardo ofrer sit liv for Kate i det iskolde hav efter Titanics forlis.

Bambis mor bliver skudt af en ond jæger, og så er han helt alene.

Sådanne filmscenarier er noget, der kan få tårerne til at rulle hos et flertal af danskerne. Sørgelige scener ligger nummer et på listen over, hvad danskerne oftest græder over.

Det viser en ny undersøgelse, som Wilke har lavet for Nyhedsbureauet Newspaq.

- Det har en fantastisk terapeutisk funktion. Og som modent menneske skal man endelig græde over ting, hvor det er uskadeligt, fortæller Jill Byrnit, der er psykolog og forsker i evolution og adfærd.

Og faktisk kan det at se noget sørgeligt ses som en læringsproces. Danskerne er nemlig ikke ret vant til død og sorg i virkeligheden, så de kan lære noget af at identificere sig med sorg på skærmen.

- Vi er så uvant til det, at vi næsten ikke ved, hvordan vi skal deale med det. I andre kulturer behøver man ikke se film om det. Der går de til begravelser hele tiden og hylder næsten det at græde i kor, siger Byrnit.

Det stemmer måske meget godt overens med, at danskerne generelt ikke er store tudeprinser- og prinsesser.

Fire ud af ti græder ikke mere end et par gange om året. Og kun lidt flere end to ud af ti græder et par gange om måneden.

Nummer to på listen, over hvad man så græder over, er ikke overraskende sorg over dødsfald.

Og det er da også her, mennesket rigtigt har brug for den funktion, gråd faktisk har.

- Vi ved, at når nogen dør, så får vi dem aldrig til at se dem igen. Det er der ikke noget, som tyder på, at andre dyr har en bevidsthed om. Når vi har fået de her dybe, dybe følelser, så har vi også været nødt til at udvikle en måde at kunne leve med dem på, siger Jill Byrnit.

Derfor er mennesket det eneste dyr, der har en såkaldt 'slippegråd'. Det er den, vi kan bruge til at give slip på de dybeste følelser og på den måde komme videre.

Men vi har også en gråd til fælles med dyrene. 'Kaldegråden', som børn for eksempel bruger hele tiden, er en udvikling af dyrebørns kalden.

Særligt for mennesket er det dog, at vi også bruger kaldegråden mere umodent - til at få opmærksomhed, når vi slår os, eller i de første stadier af sorg, som: Hør lige, hvor hårdt jeg har det, fordi min kæreste har slået op, snøft.

Det er først, når man slipper kaldegråden og går over i slippegråden, at ens følelser rigtigt bearbejdes, understreger Jill Byrnit.

Undersøgelsen af lavet af Wilke for Newspaq blandt 503 repræsentativt udvalgte danskere. Usikkerheden er 4,37 på totaler.

 

Dagens Gossip