Det ligner et almindelig spisebord, men vent til han løfter den midterste planke

Det startede egentlig som lidt af en joke, da den 32-årige svenske snedker, Henrik Sörbin, lagde et facebookopslag på nettet i fredags.

Forinden har han og kollegaerne længe haft en ide til et “projekt”, de ville lave på deres arbejdsplads “Sörbin Snickeri”, og nu er den udført:

Et træbord, der mangler midterplanken, men til gengæld har fået et rum til at nedkøle drikkevarer.

- Så er det tid. Denne gang har vi set frem til midsommer, der jo lurer lige om hjørnet, skrev han, da han præsenterede billederne af bordet.

Men da Henrik lagde billederne af det færdige bord på facebook, tog det hurtigt fart. Få dage efter har det fået 86.000 likes og 70.000 delinger. 

Det vælter tilmed ind med bestillinger af et lignende bord, og lige nu forsøger Henrik og kollegaerne at finde hoved og hale i, hvor mange henvendelser, de har fået, og hvordan de kan imødekomme de købeivrige fans.

Selve bordet er 2,5 meter gange 1 meter i bredden og har plads til cirka 12 mennesker om sig. Det er behandlet med gråt såkaldt “hardwax”, og i midten af bordet, hvor planken er fjernet, har de indsat en beholder af rustfrit stål til de nedkølede drikkevarer.

I et nyt opslag skriver Henrik, at de har tænkt sig at tage mellem 7.000 og 9.000 svenske kroner for lignende borde i tre forskellige størrelser.

Læs også: Han stiller en masse tomme colaflasker på hovedet, men vent til du ser hans have 1 år senere

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

Dagens Gossip