Drak populært slankemiddel: Lægerne har givet ham to uger tilbage at leve

Matthew Whitby måtte have en akut levertransplation og var tæt på at miste livet, efter han havde taget proteinpulver og kosttilskud, som han havde købt på internettet. Det skriver Daily Mail.

26-årige Matthew, som er far til to, havde taget proteinpulver med grøn te-ekstrakt og et kosttilskud med den tropiske frugt garcinia cambogia.

Han stoppede dog med produkterne efter et par uger, da han fik en ‘underlig’ følelse i kroppen af dem. Da australske Matthew tog til læge i julen 2014 fik han efter sigende at vide, at hans lever havde lukket ned, og han havde to uger tilbage at leve i.

Matthew havde akut brug for en levertransplation, men den eneste mulighed var én, der havde hepatitis B. Matthew tog imod tilbuddet, fordi han ønskede at se sine to døtre vokse op. Det betyder, at han skal tage medicin resten af sit liv.

Foto: Privat

Lægerne mistænker efter sigende det grønne te-ekstrakt for Matthews kritiske tilstand, men understreger, at det er svært at vurdere på grund af de mange ingredienser. De mener også, at der er et element af uheld i Matthews tilfælde, og at nogle individer er mere modtagelige end andre.

Matthew advarer om sin oplevelse i håb om, at han måske kan hjælpe andre:

- Jeg vil bare have folk til at vide, at de altid bør undersøge tingene og tale med deres læge, før de tager tilskud, siger Matthew Whitby til Daily Mail.

Både proteinpulveret og kosttilskuddet blev bestilt på australske websites.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

Dagens Gossip