Dumme kollegaer sender dig på førtidspension

Et elendigt sammenhold på arbejdspladsen øger risikoen for, at man må vinke farvel til arbejdsmarkedet og sige goddag til førtidspension, skriver Fagbladet 3F.

Ifølge forskere fra Norwegian University of Science and Technology er risikoen for, at man må gå på førtidspension hele 22 procent større, hvis man har et dårligt kollegialt fællesskab, frygter omorganiseringer og ikke er tilfreds med sit arbejde.

Til sammenligning øger det risikoen med 29 procent, hvis man har et hårdt fysisk arbejde med tunge løft, vibrationer og udstødningsgasser.

Forskerne fandt ud af sammenhængen ved at sammenholde en undersøgelse over arbejdstageres helbred med et register over førtidspensioner. I alt dækker talmaterialet en periode på 18 år. I helbredsundersøgelsen havde 5.749 40-42 årige, der var i arbejde, selv bedømt deres helbred.

Dagens Gossip