Efterlysning: Denne mand røvede Louis Nielsen brillebutik

Politiet på den københavnske vestegn efterlyser denne mand for et røveri mod mod brillebutikken Louis Nielsen i Frihedens Butikscenter den 2. august klokken 18.30.

Vidner har fortalt politiet, at manden umiddelbart før røveriet satte sig på en bænk ved torvet foran SuperBest og brillebutikken Louis Nielsen.

Da de omkringliggende butikker lukkede, og der var ”fri bane” gik han ind i brillebutikken.

Her skubbede han en kvindelig ekspedient ind i baglokalet og tømte kassen for kontanter.

Manden forlod butikken og centret ad gangen ved Bog & Idé og udgangen til Strandmarksvej.

Han beskrives som:

  • Dansk, 18 – 22 år, 180 – 185 cm. og muskuløs af bygning. Iført rød kasket, der var trukket godt ned i panden, sort jakke, mørke løse cowboybukser, samt løbesko.

Politiet hører meget gerne fra eventuelle vidner, som kan hjælpe med at identificere gerningsmanden eller har oplysninger om hans færden i området på gerningstidspunktet.

Henvendelse kan inden for normal kontortid ske til politiassistent Dorthe Andersson, Hvidovre Lokalpoliti, på telefon 7258 7720, eller Københavns Vestegns Politi på 4386 1448.

Dagens Gossip