Ejer sælger restaurant for at redde servitrice fra hjernesvulst

Michael De Beyer, ejer af den tyske restaurant Kaiserhof i Montgomery i Texas, kandiderer til prisen som året arbejdsgiver. Han har nemlig besluttet at sælge sin restaurant, så hans tjener, 19-årige Brittany Mathis, kan betale for behandlingen af hendes hjernesvulst.

Det skriver khou.com.

Hun arbejder sammen med sin mor og søster på restauranten, og De Beyer har således kendt familien i årevis.

Læs også: Lægerne har givet op: Fem døtre samler penge ind for at redde kræftsyg mor

Brittany Mathis gik i december til lægen med et udslæt på benet - noget der efter flere undersøgelser viste sig at være forbundet til en tumor i hjernen.

- Det kan ikke være rigtigt. Her er en familie, der arbejder virkelig hårdt. De har haft en masse modgang tidligere. De bad ikke engang nogen om hjælp, siger Michael De Beyer.

Modgangen i fortiden er blandt andet, at Brittany Mathis mistede sin far i 2000, da han også havde en hjernesvulst, som ikke blev opdaget i tide.

Hendes svulst blev opdaget i tide. Men familien har ikke længere råd til den dyre behandling, da de ikke har sygeforsikring.

Læs også: Supermodel overraskede kræftramt teenager

Umiddelbart kan man ikke se på hende, at hun er syg.

- Jeg har gode og dårlige dage, siger Mathis, der blandt andet ofte har voldsom hovedpine.

Hun er rørt over sin arbejdsgivers gestus.

- Jeg synes virkelig, at det er en utrolig velsignelse, og jeg kan ikke takke ham og hans familie nok. Jeg havde aldrig troet, at nogen ville gøre det, og så gjorde han, og det føles rigtig godt, siger hun.

Michael De Beyer har ejet restauranten i 17 år og overvejede i forvejen at sælge, så han kunne få mere tid sammen med familien.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip