En lille pige med dødelig kræft havde en fantastisk fest på sin muligvis sidste fødselsdag

Den femårige Lila May Schow fra Oregon har de seneste tre år kæmpet mod en aggressiv kræft.

Nu har lægerne opgivet kampen. Hendes krop var ikke længere stærk nok til at klare kemoterapien.

Udsigten er, at hun formentlig kun overlever frem til november. Det skriver Buzzfeed.

Derfor regnede forældrene med, at hendes femte fødselsdag ville blive den sidste. De ønskede at gøre dagen til noget særligt og inviterede naboer, venner og familie til at arrangere et stort prinsessebal for hende.

Det var både lokale virksomheder, private donorer og frivillige med på.

Læs også: Brudepar dropper festen: Donerer maden til 4000 syriske flygtninge

Så den 31. juli gik startskuddet til Lila Mays største fest.

Den blev holdt i en lokal bank. Musik, mad og kostumer var altsammen doneret, og folk fra hele USA deltog.

Lila May, der selv var klædt ud som Askepot, fik selskab af en række andre Disney-prinsesser.

Mest rørende var det, da hendes far gav hende den bryllupsdans, hun formentlig aldrig får lov til at opleve.

Det kostede også en tåre.

- Det handler altsammen om at få en lille pige til at smile, sagde han efter festen og takkede for hjælpen fra de mange frivillige.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV