Fabregas: Vi skal spille intelligent

Det er på tirsdag i næste uge, at FC Barcelona på hjemmebane skal vende 0-2 til en samlet sejr over AC Milan i Champions Leagues 1/8-finaler, og Barcelona-midtbanespilleren Cesc Fabregas advarer om, at værterne ikke må stresse fra start af.

- Ønsket om at vinde Champions League er kæmpestor, og vi kommer til at levere en præstation på 100 procent. Men det er ikke nødvendigt at begynde kampen med speederen i bund, siger Fabregas ifølge Reuters.

- At være overtændt er ikke godt. Vi skal være intelligente, for det handler ikke kun om at spille med hjertet. Det, der sker i hovedet, bliver også en vigtig faktor, siger den tidligere Arsenal-anfører.

Han forventer, at Barcelona-holdet leverer varen mod italienerne.

- Vi er i stand til at spille med på dette niveau. Vi har spillere i truppen, som har spillet finaler i Champions League og det samme ved både EM og VM. Dette hold har altid leveret i vigtige momenter, siger Fabregas.

Inden kampen mod Milan skal FC Barcelona på lørdag møde Deportivo La Coruña i Primera Division.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip