Far bygger båd til sin 2-årige søn: Grunden er hjerteskærende

Den 34-årige tømrer, Shannon Trouce, havde lovet sin 2-årige søn, at de skulle en tur ud på havet og sejle lørdag morgen.

Jax, som sønnen hed, nåede desværre bare aldrig med, da han døde i sin søvn af ukendte årsager. 

Drengen blev puttet fredag aften med en smule feber, men da forældrene vågnede lørdag morgen i sidste uge, var der intet at gøre.

Sønnens vejtrækning var stoppet, og hans læber var blå.

- Jeg sagde til ham, at vi ville tage ud med bådn lørdag, men nu kommer det aldrig til at ske, siger en knust Shannon Trouce ifølge The Sun.

Han besluttede sig derfor for at bruge sine evner som tømrer og bygge en kiste, der er formet som en båd, til sønnens sidste rejse.

- Jeg kommer aldrig til at bygge noget andet til ham… Så jeg ville virkelig gerne gøre det her for ham, uddyber han. 

Jax var et drømmebarn for parret, der er 34 og 39.

Han kom til verden, da alt håb næsten var ud efter et længere fertilitetsforløb, og forældrene kalder ham derfor for deres ”mirakelbarn”.
 

Moderen, Renee Pask, har skrevet et sidste farvel på sin facebookprofil. 

- Jeg vil holde dig i hånden for evigt, mit et og alt, Bubba, det lover jeg dig.

 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

Dagens Gossip