Far ville glæde sin datter: Nu hyldes de af superstjerne

Alle små piger har formodentlig prøvet at korrigerer danseserier hjemme i stuen til deres yndlingsmusik, men det er næppe alle fædre, der har taget del i denne aktivitet.

En amerikansk far var dog ikke bange for at gøre sig selv til grin på dansegulvet, da han besluttede sig for at glæde sin seks-årige datter.

Derfor kastede de to sig sammen ud i en morsom og sød far/datter-dans til den amerikanske popstjerne, Justin Timberlakes nyeste hit ‘Can't Stop The Feeling!’.

Efterfølgende lagde faren videoen af de to på YouTube, hvor han tilføjede følgende bemærkning:

- Mig og min skes-årige (datter) danser til Justin Timberlake's nyeste sang kaldet "Can't Stop The Feeling!”. Jeg har på fornemmelsen, at dette bliver årets sommer-sang. Vi ejer ikke rettighederne til denne sang - vi nyder bare at danse til den, skriver han og lufter dermed en lille bekymring over, at han har lagt videoen op uden rettighederne til at bruge sangen.

Den amerikanske far og hans datter bør dog næppe bekymre sig, for siden videoen blev lagt op 8. maj i år, er den blevet set af mere end 1,7 millioner mennesker, og én af disse er ingen ringere end Justin Timberlake selv.

Sangeren var dog alt andet end stødt over, at hans sang var blevet lagt på YouTube. I stedet kunne han slet ikke stå for hverken far eller datter, og valgte derfor at dele videoen med sine 55,3 millioner følgere på Twitter med teksten:

- Ok. Det her er helt rigtigt. Der her er sgu det sødeste nogensinde! God fornøjelse...

I videoen herunder kan du se den søde dans.

 

 

Følg Dagens Talent for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV