To fiskere brugte død ven som madding - fik monster-fisk på krogen

Forventningerne var i top, da de tre midaldrende mænd Ron (64), Paul (65) og Cliff (65) aftalte at rejse til Thailand for at tage på en fisketur, som de ville huske resten af livet.

Drømmen fik dog en brat ende, da Ron blev syg og døde af kræft, før de tre venner fra Hull i England kunne nå at rejse østpå, som de ellers havde gjort sammen år forinden.

Men på Rons dødsleje indgik de tre kammerater en sidste - både bizar og rørende - aftale, der gjorde, at Ron alligevel kunne drage på fisketur med sine to venner. Ron skulle endda tage aktiv del i fiskeriet, men ikke i den forstand, der oprindelig var tænkt.

Artiklen fortsætter under billedet

Det var nemlig Rons aske, som Paul og Cliff havde lovet deres døende ven, at de ville medbringe til Thailand, og hvad der gjorde historien endnu mere skør var, de ville bruge ham som madding.

- Et par få dage før Rons død, bad han os om at tage hans aske med til Thailand og sprede den omkring en bestemt sø, som han havde nogen dejlige minder fra. Jeg svarede , at vi hellere ville fange fisk med hans aske, hvortil han grinede højt og svarede, at det var en fantastisk idé, fortæller Paul.

Som sagt så gjort. Efter Rons død fik hans enke Judith den ene halvdel af asken, mens Paul og Cliff rejste til fjernøsten med den anden. Resterne af Ron var blandet ind i Paul og Cliffs speciallavede maddings-kugler - en madding som de to med galgenhumor havde døbt, 'Purpel Ronnie (lilla Ronnie).

Artiklen fortsætter under billedet

Og deres gamle ven viste sig ikke at svigte sine to gode fiske-kammerater, for ved hjælp af deres Ronnie-madding fangede Paul og Cliff en vanvittig siamesisk karpe på 81,5 kilo – en af de største karperfisk i verden.

Paul og Cliff (og Ron) brugte hele tre timer på at hale kæmpe-krabaten i land, men da først de havde fået taget et par billeder med deres monster-fangst valgte de at slippe 'uhyret' løs i havet igen.

Artiklen fortsætter under billedet

Efterfølgende kiggede både Paul og Cliff Ron mod himlen og takkede deres ven.

- Vi var knuste over, at Ron ikke kunne tage med os på denne rejse, da han virkelig havde set frem til den, men han var så afgjort med os, da vi fangede fisken, forklarer Paul.

Artiklen fortsætter under billedet

- Det virkede næsten som skæbnen, at vi skulle bruge 'ham' til at fange en af de største fisk i søen. Det er sådan, han ville have haft det. Jeg er ikke religiøs, men det føltes spirituelt. Det føltes virkelig som om, Ron var der sammen med os, fortæller Cliff.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip