Fitness-ejer i Køge får dom på 12 år

En forretningsmand, der drev et fitnesscenter i Køge, er blevet idømt fængsel i 12 år i en sag om mange farlige våben og import af hash.

Torsdagens dom i Østre Landsret til den 49-årige Benny Mynchau er en stadfæstelse af den afgørelse, som Retten i Roskilde for godt et år siden nåede frem til.

Mynchau solgte spinningcykler og havde scoret millioner på at sælge en ejendom i Køge til Netto, men ved siden af havde han gang i omfattende organiseret kriminalitet, fastslår landsretten.

Sagen har været efterforsket af Politiets Efterretningstjeneste, og betjente anholdt manden i januar 2010 på hans bopæl i Håndværkerbyen i Greve.

Her fandt politifolkene et stort lager af våben - 22 pistoler, otte revolvere, en maskinpistol og flere rifler og geværer.

Desuden er han fundet skyldig i at have importeret mere end et ton hash til en værdi af cirka 15 millioner kroner.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip