Forældre anholdt: Autistisk dreng boede i hundebur

Myndighederne i Orange County, Los Angeles, fik et anonymt opkald i tirsdags. En bekymret borger fortalte, at en 11-årig dreng blev tvunget til at bo i et hundebur på omkring 2x2 meter på e bopæl i Anaheim.

Det skriver CBS.

Da CPS (Child Protective Service, red.) ankom til huset, hvor de vietnamesiske forældre kun kunne snakke vietnamesisk, blev de fuldstændig ignoreret.

Efterfølgende blev politiet kaldt til stedet, og til deres gru  fandt de ud af, at den anonyme anmelders påstand var sand. På et af værelserne fandt de et bur med en madras, hvor en 11-årig, autistisk dreng boede.

Ifølge det lokale politis oplysninger, havde forældrene spærret drengen inde i  et forsøg på at kontrollere hans adfærd og opførsel.

Politiet ved endnu ikke hvor længe, drengen har boet i hundeburet, men oplyser, at han fremstod nogenlunde sund og rask.

- Det kan være noget, der er foregået i årevis, eller noget, der kun har varet et par timer, siger Bob Dunn fra den lokale politienhed.

Forældrene, 35-årige Tracy Trang Lee og 40-årige Loi Vo er blevet anholdt og sigtet for at bringe et barns liv i fare og for at fængsle en person uden grund. De er siden blevet kautioneret ud af politiets varetægt.

Drengen, og hans to yngre søskende, er blevet overdraget til myndighederne.

 

Dagens Gossip