Fyldt kyllingeschnitzel med sennepssauce og lynstegte grøntsager

Så er det her virkelig vejen at gå.

Til 4 personer skal du bruge:

Kyllingeschnitzel
4 kyllingebryst
150g mandler
2 æg
Smør til stegning

Sennepssauce
2 stk skalotteløg
200 ml hvidvin
3 spsk dijonsennep
1/2l piskefløde

Fyld
4 skiver økologisk hamburgerryg
100g blok feta

Grøntsager
8 hele hvidkålsblade
6 gulerødder
1 broccolihovede
1 tsk kapers
2 fed hvidløg
Olivenolie til stegning

Sådan gør du
Bank kyllingebrysterne så tynde som muligt.

Slå æg ud i skål og pisk dem til hvider og blommer er godt blandet.

Blend mandlerne til mel og hæld dem i en skål for sig selv. Dyp først kyllingebrysterne i æg, så de er helt smurt ind og derefter i mandelmelen.

Lig dem på rad og række på et skærebræt og læg først hamburgerryggen ud i den ene side af schnitzlen og kryml herefter feta over.

Fold dem på midten over fyldet.

Varm en pande op på middel varme. Smelt godt med smør og steg til de er gennemstegte. Det er tager ca. 15-20 min, alt efter hvor tyndt de blev banket.

Hak skalotteløgene fint. Varm en gryde op på fuld drøn, smelt en smule smør og steg skalotteløgene til de bliver gyldne. Hæld hvidvin over og lad det koge ned til det næsten bliver til en sirup.

Skru ned og tilsæt herefter fløden og sennep. Lad det hele simre godt sammen i et par minutter og smag til med salt, peber og hvidvinseddike.

Tag hvert enkelt hvidkålsblad og rul det. Skær det fint ud i tynde strimler.

Skær broccolien ud i mundrette blomster og skær gulerødderne ud i strimler. Snit hvidløg fint.

Varm en pande op og hæld godt med olivenolie i. Steg hurtigt hvidløgene af.

Tilsæt kapers og resten af grøntsagerne. Lad det stege i et par minutter mens du vender det hele tiden.

Voilà! Lækker aftensmad på næsten ingen tid.

Anna Mai Brodersen blogger om retter uden stivelse til fornuftige penge på udenstivelse.dk. Følg hende på Facebook her.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip