Glemte at aflevere lejefilm i 2005: Se hvad der skete med hende ni år efter

En filmaften med Jennifer Lopez-komedien 'Monster-in-law' tilbage i 2005 kan gå hen og blive en kostelig affære for 27-årige Kayla Finley fra Pickens i South Carolina, USA.

Tidligere på måneden blev hun nemlig anholdt, fordi hun havde forsømt at aflevere lejefilmen i ni år.

SE OGSÅ: Elektrisk kondom skal få mænd til at dyrke sikker sex

Anholdelsen skete, da Kayla Finley troppede op på den lokale politistation for at indgive en anmeldelse. Pludselig stod det klart, at der var en gammel arrestordre på den 27-årige kvinde, beretter Fox Carolina.

Kayla Finley måtte tilbringe nattet i spjældet.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Det er tydeligt, at Pickens County ikke har noget bedre at give sig til, skriver hun til Fox Carolina via Facebook.

Hun fortsætter:

- Jeg har tænkt mig at gå ind i sagen. Det er latterligt, at det skulle ske for mig.

Politiet oplyser, at Kayla Finley allerede for ni år siden skulle have modtaget påmindende breve om lejefilmen. Og i september 2005 blev der sendt en erklæring fra politiet.

Den 27-årige kvinde hævder, at hun ikke har modtaget nogle af brevene.

Videobutikken, hvor 'Monster-in-law' blev lejet, eksisterer ikke længere.

SE INDSLAGET FRA FOX CAROLINA HERUNDER:
 

FOX Carolina 21

Dagens Gossip