Hadsten: 67-årig kvinde død i politiets varetægt efter trussel med hammer

Østjyllands Politi i Aarhus.

En 67-årig kvinde mistede sent i aftes livet i Voldum ved Hadsten, efter at politiet havde været indblandet i en sag om uro på stedet.

Epsioden skete lidt før midnat, hvor Østjyllands Politi modtog en anmeldelse om en ældre kvinde, der var uregerlig, højtråbende og kastede med forskellige ting på en adresse i Voldum ved Hadsten.

I forbindelse med anholdelsen af kvinden, truede hun patruljen med en hammer.

Patruljen fik frataget kvinden hammeren, hvorefter der var ro på situationen.

Kvinden fik efterfølgende lov til at gå ind i huset og lægge sig i en sofa.

På et tidspunkt, da patruljen tilså kvinden, konstaterede de, at der var ophør af vejrtrækningen, ligesom de ikke kunne konstatere puls, oplyser Østjyllands Politi.

Der blev iværksat genoplivning, hvilket fortsatte til vagtlægen og ambulancens ankomst, men kvindens liv stod dog ikke til at redde, hvorfor hun af den tilstedeværende tilkaldte læge, blev erklæret for død.

Der er tale om en 67-årig kvinde fra Hadsten området.

Alle pårørende var torsdag morgen endnu ikke underrettet.

Og da kvinden er død i politiets varetægt, er efterforskningen nu overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og politiet i Aarhus vil ikke udtale sig mere om sagen.

Dagens Gossip