Han blev ramt af en bil: Kort tid efter fik han et chok, da han vågnede

For 11 år siden blev briten Michael ramt af en bil, da han krydsede et fodgængerfelt. Skaderne var umiddelbart milde, og han blev derfor sendt hjem fra det lokale hospital, ifølge The Sun, der beskriver forløbet ud fra et TV-show, som Michael for nyligt deltog i.

- Nogle uger senere gik jeg i seng en aften, og alt var som normalt. Men da jeg vågnede næste morgen, var mit ben begyndt at hæve voldsomt, fortalte Michael i showet.

Lægerne sagde, at det kunne ske, og at han skulle se på det som en sportsskade. Men da benet blev ved med at hæve, kiggede lægerne efter en ekstra gang.

Efter en del undersøgelser fandt de frem til, at Michael lider af elefantitis; en parasit, der angriber kroppens lymfesystemer, og hvor ormene kan leve i årevis i kroppen. De kan ikke regne ud, hvordan Michael har fået sygdommen, som i hans tilfælde desværre er blevet kronisk.

- Det her sker typisk i lande i Sydamerika, i Indien eller i Afrika, siger lægen Arun Ghosh til The Sun.

Han frygter, at sygdommen spreder sig til nyrerne eller testiklerne, hvilket er meget smertefuldt for patienten, men også farligt. Det nytter ikke noget at amputere benet, da sygdommen kan være kommet af en parasit.

Sygdommen er sjældent set i Europa, og de britiske læger mener, at det er det første tilfælde i over 50 år. For Michael betyder det desværre et handicap, som går ham meget på i det daglige.

Han kan ikke passe normale bukser, og han kan ikke gå på gaden, uden at folk stirrer på ham, hvisker, griner af ham og råber øgenavne af ham. Dertil kommer smerterne, som plager ham dagligt.

Han håber, at der kommer fokus på sygdommen nu, hvor han er stået frem, men også, at der eventuelt er nogle, der har en ide til, hvordan han kan slippe af med sygdommen.

Læs også: Udbredt sygdom forhindrer kvinder i at blive gravide

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip