Hosni Mubarak får en ny chance

En appeldomstol i Egypten har accepteret en anke fra den tidligere præsident Hosni Mubarak af en livstidsdom for demonstranters død i 2011, oplyser nyhedsbureauet AFP

Retssagen skal derfor gå om mod Hosni Mubarak, hans to sønner - Alaa og Gamal - den tidligere indenrigsminister samt toppen af sikkerhedschefer, oplyser appelretten i en kort meddelelse.

Afgørelsen blev mødt med råb fra Mubaraks tilhængere: "Længe leve retfærdigheden".

Mubarak er idømt fængsel på livstid for drab på demonstranter i 2011.

Det var de demonstrationer, som førte til hans fald i februar samme år.

/ritzau/AFP

 

Dagens Gossip

Dagens TV