Hun blev tvunget til at klippe sit hår af, da en mobber hældte superlim i det - nu tager hun hævn

En dag da 15-årige Hannah Combs stod uden for sin skole i den amerikanske stat Texas og snakkede med nogle kammerater, kom en dreng og hældte superlim ud over hendes hår og hovedbund bagfra.

- Det begyndte øjeblikkeligt at brænde. Det føltes som om, at mit hoved var i brand. Det var forfærdeligt, siger Hannah Combs.

Hannah fik ifølge Little Things førstegradsforbrændinger, mens drengen blev taget ud af deres fælles klasseværelse og placeret i et andet lokale i et stykke tid.

Hannah og hendes mor Jessica besluttede sig for at klippe noget af Hannahs hår af, da det ikke stod til at redde på grund af den kraftige lim.

Jessica oprettede en Facebookside med navnet ‘Justice For Hannah’ (retfærdighed for Hannah red’), hvor støtten til den unge pige væltede ind. Blandt andet fra en lokal stylist, som tilbød at ordne Hannahs hår gratis.

- Det giver mig lyst til at hjælpe andre. Der var mennesker, som ikke kunne sige fra selv, men de talte med mig om det. Det er fantastisk, hvor mange mennesker, der støtter mig, siger Hannah, som vil bruge sin nye position til at hjælpe andre.

- Jeg vil gøre en forskel. Jeg vil gerne have andre til at sige fra. Ingen fortjener at blive mobbet - det er ikke rimeligt for nogen. Når det gælder mobning, siger jeg ofte fra på andres vegne, men det er det værd, siger Hannah Combs.

Skolen er stadig ved at undersøge omstændighederne omkring episoden mellem Hannah og drengen.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip