Hurtig VM-sejr til dansk double

Dansk badminton kom godt fra start ved VM i Kina, da Kamilla Rytter Juhl og makkeren Mads Pieler Kolding var i kamp natten til mandag dansk tid.

Mixeddouble-danskerne slog Yun Lung Chan og Ying Suet Tse i to hurtige sæt. Hongkong-parret blev besejret med 21-10, 21-11.

Kamilla Rytter Juhl blev verdensmester i 2009, og hun har spillet sammen med Mads Pieler Kolding siden OL i London sidste år. Her stoppede hendes mangeårige makker Thomas Laybourn.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Danskerne ligger nummer 20 på verdensranglisten, mens Hongkong-parret er nummer 31.

Anden runde bliver en svær omgang for danskerne. Her venter det topseedede kinesiske par Xu Chen og Ma Jin. Kineserne vandt sølv ved OL i London og har siddet over i første runde.

/ritzau/

 

Dagens Gossip