Islamisk Stat beder 'brødre' om at angribe København i dag

Foreningen Stop Islamisering af Danmark fremviser i dag tegninger af Muhammed på Axeltorv i Danmark. 

Det er ikke gået forbi Islamisk Stat, der opfordrer til angreb i København på grund af tegningerne. 

- Brødre fra Danmark. Glem ikke i morgen. København. Må Allah give jer shahada, lyder en besked på Twitter, der er skrevet af konen til en dræbt islamist fra Storbritannien. 

Det er analysegruppen Site, der overvåger islamistiske grupperinger online, der skriver om truslerne mod Danmark. 

Ifølge deres gennemgang, er der flere trusler, der netop nu bliver fremsat mod København og Danmark, som følge af SIADs udstilling af Muhammed-tegningerne.

Site beskriver, hvordan den ene kvinde, der fremsætter trusler mod Danmark, er en af Storbritanniens mest forhadte kvindelige jihadister, der går under navnet 'Frøken Terror'.

Hun var gift med en af Islamisk Stats ledende hackere, britisk-fødte Junaid Hussain, der blev dræbt i et amerikansk droneangreb i august.

Junaid Hussain var blandt Pentagons tre mest eftersøgte terrorister fra Islamisk Stat, fordi de amerikanske myndigheder mente, at han var en af terrorgruppens førende propagandister, og at han spillede en direkte rolle i angrebet på en udstilling af Muhammed-tegninger i Texas i maj måned. 

Her blev en person skudt i benet, før politet skød og dræbte de to angrebsmænd. 

Sally Jones, der fremsætter trusler mod København og Danmark.

Dagens.dk forsøger at få en kommentar til truslerne og den aktuelle sikkerhedsvurdering fra PET. 

Dagens Gossip

Dagens TV