Jack og George endelig gift efter mere end 50 år sammen

Jack og George fra den amerikanske delstat Texas mødte hinanden for 54 år siden, og de har været sammen ligeså længe. 

Selvom de altid har haft et brændende ønske om at blive gift, har de nægtet at rejse til Canda for at gøre det, hvor homovielser har været lovlige i flere år. 

De insisterede i stedet på at få lovliggjort homovielser og blive gift i Texas, og efter næsten en menneskealder, er det nu lykkedes parret at blive gift.

Det skete fordi den amerikanske højesteret fredag gjorde homovielser tilladt i alle 50 amerikanske stater, og derfor stillede 85-årige Jack Evans og 82-årige George Harris sig i går først i køen til at blive gift hjembyen Dallas. 

Parret troede aldrig, de ville opleve dagen, hvor homovielser blev gjort lovlige. 

- For 10 år siden var det her utænkeligt. Jeg havde kun et lille håb om, at det ville blive lovligt i Texas, og jeg er stadig chokeret over, det blev gjort tilladt, siger Jack Evans, ifølge Buzzfeed. 

Dommeren der viede parret er også medlem af den samme menighed, og hun vil vie alle homopar, der ønsker det, selvom hun har ferie. 

- Jeg er på vej til retsbygningen nu for at vie dem, der ønsker det. Da jeg egentlig har ferie, bliver jeg ligeså længe, der er brug for det, skrev dommeren, Dennise Garcia på Twitter.

 

Dagens Gossip