Julie Berthelsen misser Mentor-finalen

Fredag efter fredag er mentor efter mentor blevet stemt hjem af seerne. Nu kom turen til Julie Berthelsen.

Nikolaj Steen og Julie Berthelsen måtte begge sende en sanger i omsang, da de havde fået færrest stemmer i aftens første afstemning.

Det var første gang Berthelsen var i omsang, men seerne ville altså have Nikolaj Steen i finalen mod Nikolaj Nørlund.

Tudende mentee: Jeg føler mig tryg hos Julie

Julie Berthelsens lod 15-årige Julie Bjerre vise, hvem hun er i ugens udgave af Mentor. Den 15-årige deltager sang Icona Pops "Girlfriend" iført glimmer fra top til tå.

Magnus Noach, der sang TV2s "For dig ku' jeg gøre alting", havde fundet guitaren frem og begejstrede de tre mentorer, mens Thomas Blachman var skuffet.

Nikolaj Nørlund havde valgt, at 20-årige Cecilie Trolle skulle illustrere sin transformation på scenen. Hun skiftede tøj og fik lagt make-up, mens hun optrådte med "Landet" af Marie Key.

En anden af Nørlunds mentees Simon Glöde sang "Heros" af David Bowie. Nørlund sagde, at han ville slå Glöde ihjel, hvis han ikke gjorde det godt. Men heldigvis var der ingen grund til mord for åben skærm.

Nikolaj Steen havde valgt, at mentee Selina Jane skulle optræde med en rocket udgave af Lana Del Rays "Video Games", så hun kunne komme tilbage til sine undergrunds rock-rødder.

Nikolaj Steens anden mentee, 16-årige Adrian Mikkelsen, optrådte med Shaka Loveless' "Ikke Mere Tid".

Efter Julie Berthelsens exit får mentee Julie Bjerre nu Nikolaj Steen som mentor.

Indtil videre har det været mentorerne, der stod for skud hver fredag. Men næste fredag skal der siges farvel til fire ud af de i alt seks sangere.

Newspaq

 

Dagens Gossip