Kemiforsøg skader ti skoleelever

Godt 10 personer kom lettere til skade i kemilokalet på en svensk skole i stockholmsforstaden Huddinge. Det oplyser informationsmedarbejder Albin Näverberg fra Stockholm politi.

- Der er noget, der er eksploderet i en kemitime, og der er meldinger om tilskadekomne, siger Kjell Lindgren fra Länskriminalpolisen til avisen Aftonbladet.

Ifølge Radio Stockholm har nogle af eleverne indåndet kemikalier. Politiet siger, at det kun drejer sig om lettere skader.

Elever og lærere blev evakueret og samlet i skolegården kort efter uheldet på Kvarnbergskolan, som har omkrig 600 elever ifølge Hans Karlberg på SOS Alarm.

/ritzau/TT

 

Dagens Gossip