Klemt af skrald: Nu er denne skildpadde er helt mirakuløst i bedring

31-årige Peanut er en særdeles heldig skildpadde. Han blev fundet i 1993 i den amerikanske storby St. Louis, hvor han vandrede hvileløst omkring med en stram plastikring om sin krop.

Det skriver Upworthy.

Som det kan ses på billedet af det hjælpeløse kræ, er det ganske utroligt, at den ikke døde af mødet med skraldet, som kom fra en pakke dåseøl eller sodavand.

Hans redningsmænd klippede plastikringen op, men Peanuts skjold vil for altid være deformt. Desuden er hans lunger og organer så medtaget, at han ikke kan blive sat ud i naturen igen. 

I dag bor han på Powder Valley Conservation Nature Center, hvor han er officiel frontfigur for kampagner, der skal nedbringe mængden af skrald, som folk hovedløst smider fra sig i naturen.

Peanut er en særdeles populær herre.

Hver år besøger op mod 110.000 mennesker Powder Valley for at se den aldrende skildpadde med den mærkværdige kropsform.

En lille opfordring til ære for Peanut, så hans lidelser ikke har været forgæves: Husk at klippe plastik i stykker, før du smider det i skraldespanden. På den måde undgår vi, at vilde dyr ender med at sidde fast i vores affald.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip