Kolde fingre kan være tegn på sygdom

Vinteren har meldt sin ankomst, og den kan godt få én til at fryse om fingrene.

Det er helt normalt, fordi kroppen trækker blod tilbage fra de ydre ekstremiteter - såsom hænder og fødder - for at holde blodet og de indre organer varme.

Men føles hænder og fingre kolde selv inden for i varmen, kan det være tegn på sygdom og andre problemer, skriver Prevention.com.

Kolde fingre kan blandt andet skyldes:

Raynauds syndrom
Når du er ude i kulden, trækker blodkarerne sig sammen i huden. Det er smart, fordi blodet ikke bliver afkølet, og kroppen på den måde kan holde varmen omkring de indre organer.

Men når man har Raynauds syndrom trækker blodårene sig sammen mere voldsomt. Det gør blodgennemstrømningen til fingrene så dårlig, at det gør ondt.

Angst og stress
Adrenalinen pumper igennem kroppen, når den er i “undtagelsestilstand” på grund af stress eller angst. Det får blodårene til at snøre sig sammen og kan give kolde fingre.

Kredsløbsproblemer
Kulde, følelsesløshed og snurren i fingrene kan være tegn på, at hjertet ikke kan pumpe nok blod rundt i kroppen.

Læs også: Denne frugt renser dine blodårer og forebygger hjertekarsygdomme

Det kan skyldes mange ting. For eksempel dehydrering, blodtab og bestemte typer medicin.

Rygning
Nikotin får blodårerne til at trække sig sammen. Det kan også give tilstoppede årer og reducere blodgennemstrømningen.

Endnu en grund til at kvitte smøgerne.

Vitaminunderskud
Mangler man Vitaminet B12, kan det føre til kolde fingre, fordi kroppen producerer færre røde blodceller.

Vitaminet findes i kød, æg, mælk og andre mejeriprodukter. Derfor er det mest almindeligt blandt vegetarer og veganere.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip