Kritisk sikkerhedshul i millioner af Linksys-routere

Sikkerhedsfirmaet Defense Code fortæller, at man har fundet en såkaldt zero-day-exploit i routere fra Cisco-datterselskabet Linksys. Det skriver digi.no. Linksys er en af de største leverandører af netværksudstyr med over 70 millioner solgte routere.

I en meddelelse fortæller Defense Code, at man har kontaktet Cisco for flere måneder siden for at fortælle om root-access sårbarheden, der ligger i default-installationen af deres Linksys-routere, forlyder det på Comon.dk.

Defense Code har leveret en detaljeret beskrivelse af sårbarheden og et eksempel på, hvordan den kan udnyttes.

Cisco svarede, at sikkerhedshullet allerede var lukket i den seneste version af deres firmware. Men det passer ikke, siger Defense Code. Sårbarheden findes fortsat i den seneste officielle firmware fra Linksys, version 4.30.14, og alle tidligere versioner er også sårbare.

Defense Code fortæller, at man vil frigive alle de tekniske detaljer om sårbarheden inden for de næste to uger og opfordrer samtidig Cisco til at handle for at få lukket hullet.

Hullet bliver demonstreret i den nedenstående video, og det er blevet testet på en Cisco Linksys WRT54GL router, men andre modeller fra Linksys skulle også være sårbare.

Dagens Gossip