Kvinde i chok over, hvad hun fandt i en pakke baby-spinat: ‘Jeg spiser aldrig salat igen’

Donna Souza fra Californien troede ikke sine egne øjne, da hun kiggede ned i salatskålen tirsdag aften i sidste uge.

Mellem bladene af babyspinat lå et par afrevne frølår.

Det skriver SGV Tribune.

- Det var virkelig ulækkert. Jeg tror ikke, jeg nogensinde kan spise salat igen. Hvordan kunne de overse en død frø?, siger hun til avisen.

Virksomheden bag brøleren - eller måske rettere kvækkeren? - sendte dagen efter et brev til Donna Souza, hvor den forklarede, at dens høstudstyr er designet til at forhindre fremmedobjekter i at havne i varerne.

Læs også: Kvinde åbner dåsetun og gør gruopvækkende opdagelse: Jeg tabte gaflen, sprang tilbage og skreg

- På den dag, hvor dette produkt blev produceret, havde denne linje en laser, der ikke virkede fuldt. Det er muligt, at frøen, mens produktet passerede laseren, var dækket bag et stykke spinat, hvilket ikke tillod laseren at se frøen, skriver kvalitets- og sikkerhedschefen Kari Valdes i brevet.

Donna Souza ville gerne høre, hvordan frøen var havnet i salaten, og hvis den havde en sygdom eller spinaten på anden vis kunne være blevet forurenet.

- Jeg er bare bekymret for andre mennesker. Gudskelov spiste jeg ikke noget, for jeg ved ikke, om frøen var død eller levende, da den kom derned, siger hun.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip