Lærerinde for retten: Havde sex med elever

En 27-årig lærerinde skal mandag for retten tiltalt for at have haft sex med to 16-årige elever, skriver nordjyske.dk.

Kvinden er tiltalt for at have haft sex med de to elever på Himmerlands Ungdomsskole gentagne gange i slutningen af 2011.

De seksuelle udskejelser fandt sted på drengenes værelser og i skolens gymnastiksal.

Sagen kører som en tilståelsessag, da kvinder erkender de forhold, hun er anklaget for.

Udover en straf på op mod fire års fængsel risikerer kvinden at skulle finde sig et andet job, da anklageren vil forsøge at få frakendt hende retten til at arbejde med børn og unge under 18 år, skriver nordjyske.dk.

Ifølge straffelovens §223 er det ikke tilladt for en lærer at have sex med elever, med mindre de er over 18 år.

Kvinden blev ifølge ekstrabladet.dk fyret fra Himmerlands Ungdomsskole, da sexskandalen blev opdaget.

Dagens Gossip