Laveste antal overnatninger på camping-pladser i 20 år

Campingplads. Foto: Netnyhederne.dk.

Det går for alvor til bage for landets camping-pladser, der i år kan se frem til det laveste antal overnatninger i 20 år.

Campingrådet vurderer lige nu, at man ender på 10,4 millioner overnatninger her i 2012, og det er det laveste i to årtier.

Til sammenligning var der 12,2 millioner overnatninger i 2008.

Og det store fald i overnatningerne truer, i følge Campingrådet, med at lukke mange camping-pladser.

Den manglende indtjening betyder nemlig, at mange ikke vil kunne betale momsen og terminer til efteråret, og derfor beder man nu regeringen om hjælp.

Man vil have fjernet de afgifter, der gør det dyrere at tage på camping i Danmark end i nabolandene Sverige og Tyskland.

For i disse lande er antallet af overnatninger nemlig steget, og derfor mener branchen herhjemme, at forklaringen på faldet skal findes i konkurrencesituationen.

Derfor vil Campingrådet nu have et møde med erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.

Dagens Gossip