Mand dømt for at bakke aggressivt mod P-vagt i Aalborg

Parkering. Foto: Netnyhederne.dk

En 26-årig mand er ved retten i Aalborg blevet dømt for at bakke sin bil hen mod en parkeringsvagt i sin hjemby.

Parkeringsvagten havde oplyst manden om, at han han parkerede ulovligt, men det fik den 26-årige til at bakke sin bil hurtigt hen mod vagten, som sprang for livet, skriver nordjyske.dk.

Episoden fandt sted i oktober sidste år, hvor manden havde parkeret på Kastetvej i Aalborg, hvor der er et forbud mod at standse.

Udover den aggressive bakning, er manden også dømt for at sige "næste gang kører jeg dig ned" til parkeringsvagten.

Dommen lyder på 20 dages fængsel, selvom den 26-årige mand har nægtet sig skyldig.

Dagens Gossip