Mand forbereder brud med sin utro kæreste: Men hans geniale plan går i vasken i sidste øjeblik

Nogle gange skal man gå meget stille med dørene, når man har en fået en god ide. Det har en amerikansk mand formentlig lært, efter han udtænkte den perfekte måde at slå op med sin utro kæreste og fortalte om planen på sociale medier.

En bruger på det amerikanske sociale medie Reddit opdagede for nylig, at hans kæreste datede andre mænd og sendte frække sms’er til disse bag hans ryg, derfor besluttede han, at forholdet skulle ende med et brag - gerne med garanti for mest mulig offentlig ydmygelse af kæresten. Det skriver Metro.

Det skulle ske på hans fødselsdag, hvor han og kæresten skulle spise sammen med en masse af hans venner, her ville han under middagen overrække hende et kort med følgende ord på forsiden “Dette kort vil føles tungt”, og indeni stod der “fordi kortet er pakket med masser af gode tanker”.

De mange gode tanker tanker stregede han ud og skrev istedet: "fordi kortet er pakket med din husnøgle”.

Videre skrev han følgende:

- Nu da du er single, behøver du ikke føle skyld over at sende seksuelt ladede beskeder til Michael, tage på dates med Jared eller drikke drinks med Derek i morgen. 

Da kortet var færdigt, kunne den stolte hævntager ikke dy sig for at dele det på Reddit for at vise mesterværket. Men manden nåede aldrig at overrække kortet til kæresten, for kærestens bedste ven opdagede opslaget med kortet på Reddit og sladrede til den utro kvinde.

En senere besked på Reddit fra den uheldige mand indikerer, at han i stedet snakkede med sin kæreste og gav hende tørt på, inden han endte forholdet.
 

Dagens Gossip