Mand overlever bjørneangreb ved at rive den i tungen

Situationen var noget anspændt, da Gilles Cyr fra New Brunswick i Ontario, Canada, pludselig fandt sig selv under en glubsk sortbjørn. Han var i skoven ved Grand Falls, da bjørnen pludselig angreb.

Det fortæller han til CBC.

Men i det potentielt fatale øjeblik tog Gilles Cyrs instinkt over, hvilket formentlig reddede hans liv.

- Da jeg åbnede mine øjne var den oven på mig, fortæller han.

Ifølge Gilles Cyr brølede det vilde dyr vanvittigt.

- Dens mund var åben og lige foran mit ansigt. Det sidste, jeg kan huske, er, at jeg havde tungen i min hånd, og at jeg ikke havde lyst til at give slip.

Bjørnen forsøgte at kæmpe sig fri og ramte Gilles Cyr flere gange med sine kløer. Men han holdt fast i tungen.

- Jeg sagde: Hvis du skal skade mig, så skader jeg også dig, fortæller han.

Det lykkedes til sidst Gilles Cyr at flygte og gemme sig bag et træ. Han slap med skrammer på maven og et bidemærke ved knæet. Bjørnen mistede interessen i ham og luntede væk.

Gilles Cyr fik efterfølgende tilladelse til at skyde bjørnen.

Ontarios bestand af sortbjørne er vokset fra 12.000 til 17.000 i løbet af otte år. Og selvom, arten ikke regnes for at være aggressiv, så er den potentielt farlig for mennesker.

SE VIDEO HER:

Dagens Gossip