Medie: Sexkrænker i rød bil anholdt

Fyns Politi har anholdt en mand, der mistænkes for at at have sex-krænket to piger, som han har samlet op og bortført i sin bordeaux-røde bil, erfarer tv2.dk.

Sagerne om sexovergrebet stammer tilbage fra efteråret, hvor to småpiger blev udsat for seksuelle overfald i Øster Skerninge og Refsvindinge på Fyn.

I de to sager blev først en 11-årig og siden en 10-årig pige lokket ind i en bil. Føreren af bilen kørte i begge tilfælde lidt rundt, inden han forgreb sig seksuelt på sine ofre.

Politiet har ved hjælp af dna-spor fra begge forbrydelser fastslået, at der er tale om samme gerningsmand.

I jagten på børnelokkeren har politiet indhentet i hundredvis af dna-prøver fra mistænkte og andre personer, som politiet har modtaget henvendelser om. Indtil nu uden held.

I sidste uge frygtede politiet, at manden var på spil igen, da en maskeret mand i en bordeauxrød bil forfulgte en gruppe piger i Vester Skerninge på Fyn.

/ritzau/

 

Dagens Gossip