Medie: United afviser gigant-bud på Rooney

Så er det blevet mere end rygter, at Chelsea vil have Wayne Rooney.

Den britiske tv-station BBC og konkurrenten Skysports skriver onsdag på deres hjemmesider, at Chelsea i aftes afleverede et bud på angriberen til Manchester United.

Ifølge BBC lød buddet på rundt regnet 90 millioner kroner plus en spiller, som kunne være Juan Mata eller David Luiz.

Manchester Uniteds svar var, ifølge BBC, ikke til at tage fejl af. Wayne Rooney er ikke til salg.

Den 27-årige angriber har efter sigende flere gange meddelt Uniteds nye manager David Moyes, at han ønsker at forlade klubben, og Uniteds insisteren på at beholde ham, irriterer Wayne Rooney.

/ritzau/

 

Dagens Gossip