Mor deler rædselsvækkende billeder: Derfor skal du vaccinere dit barn

Den australske mor Kayley Burke opfordrer andre forældre til at vaccinere sine børn, efter hendes lille søn har fået skoldkopper.

Kayley Burke har taget en række billeder af den 11 måneder gamle Elijah, hvis lille krop er dækket af sår og skorper, efter sygdommen har givet ham en infektion.

Det skriver Daily Mail.

Læs mere: Tine vaccinerede ikke sin datter - nu siger hun undskyld

Nu har Kayley Burke delt de voldsomme billeder af Elijah på det sociale medie Facebook, som en advarsel til andre småbørnsforlældre. Her skriver hun:

- Vores stakkels lille dreng, som er for ung til at blive vaccineret, har fået skoldkopper.

Kayley har også en treårig datter, der blev vaccineret mod skoldkopper for nylig. Derfor fik hun kun et par stykker, da sygdommen ramte den lille familie. Kayley Burke blev desuden selv smittet af sin lille søn.

- Hvis du ikke vaccinerer dine børn, er du en idiot. Tænk på den risiko, du udsætter andre hjælpeløse børn for, hvis de er for unge eller ikke kan blive vaccineret, skriver Kayley Burke.

Læs mere: Jennifer er rasende: 15 dage gammel søn udsat for mæslinge-virus i venteværelset hos lægen

I Australien anbefales det, at børn vaccineres mod skoldkopper, når de er 18 måneder gamle. I Danmark kan vaccinen ifølge Statens Serum Institut anvendes på børn, fra de er ni måneder gamle.

Siden Kayley Burke skrev opslaget på Facebook onsdag, er det gået viralt med mere end 8.000 delinger. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip