Mor får bekræftet sin værste frygt, da hun får resultatet på sin babys DNA-test

Mercedes Casanellas er fra Salvador og har fundet kærligheden i sin britiske mand Richard Cushworth. Parret blev for nylig forældre, men trods den lykkelige omstændighed, gennemgår de lige nu enhver forældres mareridt.

De tror, at deres barn er blevet stjålet ved fødslen.

Til dagligt bor parret i Texas i USA, men da Mercedes skulle føde, rejste de til hendes hjemland Salvador i maj måned.

Før terminsdagen besøgte parret lægerne på hospitalet “Centro Ginecologico”. De undrede sig godt nok lidt over, at lægerne gjorde meget ud af at fortælle, at deres barn ville blive født med mørk hud, og at de kunne sige det, når de scannede Mercedes inden fødslen.

Da hun endelig fødte sin lille søn, nåede hun i sin udmattelse at bemærke, at hans hud var lys, og at hans kønsdele lyserøde. Desuden havde han faderens træk i ansigtet. Lægerne gav den nybagte mor noget beroligende, der fik hende til at sove natten over, mens barnet blev ført væk for at få hjælp til at trække vejret ordentligt.

Læs også: Sjælden sygdom har gjort Louise sort: Forvandlingen er utrolig

Det barn, hun fik stukket i armene dagen efter, lignede dog ikke den dreng, Mercedes overlod til lægerne dagen før. Kønsdelene var mørke og ansigtstrækkene ændret. Men det var helt normalt, forsikrede lægerne og sygeplejerskerne hende.

De valgte at tro på lægerne. Først efter tre måneder fik parrets tvivl overmandet dem, og de fik foretaget en DNA-test, der bekræftigede deres værste anelser.

- Jeg har et smukt barn derhjemme. Men det er ikke mit, og måske er der en mor derude et sted, som lider, ligesom jeg gør, og måske har jeg hendes baby, siger Mercedes Casanellas ifølge Opposing Views.

Politiet har sidenhen undersøgt sagen, og “desværre” viser det sig, at alle andre børn, der blev født samme dag som Mercedes og Richards søn på det samme hospital, er med deres korrekte familier. Desværre, fordi det betyder, at deres biologiske søn formodentligt er blevet offer for menneskehandel med børn.

- Jeg vil bare have mit barn tilbage. Jeg vil så gerne vide, at mit barn ikke er blevet handlet, eller at der er begået en anden kriminel handling mod ham. Jeg har brug for min baby. Jeg beder bare om min baby, bønfalder Mercedes, der dog i sin sorg understreger, at det barn, de har fået med sig hjem, altid vil have et hjem hos dem - også selvom en anden mor og far skulle melde sig for ham.

Dagens Gossip