Mor og mormor anklaget for at brænde 2-årig datter med kogende vand og skrap blegemiddel

Borgerne i byen Independence i den amerikanske stat Missouri er rystede over en voldsom sag om mishandling af et lille barn, som netop er kommet frem i lyset.

En 25-årig kvinde og hendes 51-årige mor er sigtet for at have hældt skoldhed vand ud over den yngste af kvindes 2-årige datter.

Det skriver Fox News.

Den lille pige, som blev født den 20. januar 2012, er blevet behandlet på hospitalet for brandsår, som dækker 12 procent af hendes lille krop, inklusive ansigtet og ryggen.

Pigen blev først bragt til behandling over et døgn efter den ondsindede mishandling.

Myndighederne er gået ind i sagen, og ifølge Fox News har en efterforsker fra den lokale børneforsorg flere gange hørt den lille pige sige, at “mor er ond”.

Politiet gik angiveligt i gang med at undersøge den 25-årige mor, Katie Grimes, efter at barnets bedstefar blev forbudt at se den lille pige. Bedstefarens to andre børnebørn skulle efter sigende have fortalt ham, at deres lille søster var blevet overhældt med kogende vand.

Derfor var besteforældrene taget hen for at se til pigen, men Katie Grimes, som tilkendegav, at brandsårene var alvorlige, mente ikke, det kom dem ved.

Den 25-årige mor fortalte i første omgang politiet, at hun havde fyldt to beholdere med stærk, industriel blegemiddel og kogende vand og sat dem i badekarret. Da hun havde forladt rummet, hørte hun pludselig høje skrig, og da hun kom ind igen, så hun, at datteren havde hældt vandet ud over sig selv.

Men kvindens historie har ændret sig flere gange under efterforskningen, og hun er desuden også sigtet for ikke straks at melde datterens alvorlige skader til politiet og få hende til behandling.

Da politiet ankom til stedet, var det hendes mor, 51-årige Karen Wynn, som åbnede for dem. Hun er derfor også sigtet i sagen.

Efterforskningen har vist, at 25-årige Katie Grimes tidligere har fået tvangsfjernet sine børn, og at hun først for nylig har genvundet forældremyndigheden over den lille pige.

Dagens Gossip

Dagens TV