Nikolaj Jacobsen vil være landstræner

Ulrik Wilbek må gerne ringe til Nikolaj Jacobsen, når der skal findes en ny landstræner for håndboldherrerne.

Aalborg Håndbold-træneren, hvis mandskab er tæt på DM-guldet, siger selv, at han vil være landstræner en dag.

- Jeg kan sagtens se mig selv som landstræner. Og det kan 95 procent af alle, der har haft en karriere på landsholdet, og som fortsat drømmer om at have en position i håndbold.

- At sige noget andet vil være at lyve. For det vil da være en kæmpe ære at blive udpeget som landstræner.

- Men om det nogensinde bliver aktuelt for mig - og hvornår - har jeg af gode grunde ingen anelse om. Måske kommer tilbuddet aldrig, siger Nikolaj Jacobsen til Politiken.

Aalborg-herrerne kan vinde DM-guldet på søndag, når det gælder returkampen mod KIF Kolding København i Brøndby.

Nordjyderne var den første finalekamp med hele 29-21.

/ritzau/

 

Dagens Gossip