Novak Djokovic sejrer i sæsonfinalen

Serbiske Novak Djokovic har fredag aften sikret sig sejren i tennissportens sæsonfinale - ATP World Tour Finals - efter at have besejret schweizeren Roger Federer i finalen.

Verdensranglistens nummer et, Novak Djokovic, vandt kampen i to sæt med cifrene 7-6 og 7-5.

Selvom kampen blev afgjort i to sæt, var der på ingen måde tale om en ulige kamp. I første sæt var Federer foran 3-0, inden det lykkedes for den 25-årige serber at kæmpe sig tilbage i kampen og vinde sættet.

Også i andet sæt var Federer foran, men det lykkedes for serberen at vende sættet og tage sejren.

Roger Federer, der er nummer to på verdensranglisten, har tidligere vundet ATP-sæsonafslutningen seks gange i karrieren, mens serberen senest vandt turneringen i 2008.

Djokovic kvalificerede sig til finalen efter en sejr over den store argentiner Juan Martin del Potro. Federer vandt i sin semifinale over hjemmebanefavoritten, skotten Andy Murray.

 

Dagens Gossip