Nu bliver vi ramt af varmebølgen

Det kan godt være, at sommeren har været lun på det sidste - men nu bliver der skruet ekstra godt op for blusset.

I dag træder vi nemlig ind i en uge med varmebølge og temperaturer godt over de 25 grader. Ja faktisk kan vi komme helt op og snuse til 30 graders varme de kommende dage.

Ifølge vejret.tv2.dk får vi i dag en dag med 27 graders varme flere steder. Vinden er aftagende i forhold til fredag, så det kommer til at føles rigtig, rigtig hedt.

Varmebølge er kendetegnene ved, at vi i tre dage i træk har over 25 graders varme i mindst halvdelen af landet. Og det er vi godt på vej til. For de næste dage kører sommeren fortsat i racer-gear.

30 graders varme, så meget kan temperaturerne ifølge vejret.tv2.dk nå op på, når vi når mandag.

Så mens landmændene hiver sig i håret, er der sikkert mange sommerferiedanskere, der jubler. Varmen fortsætter hele uge 30, og så ser det ud til, at der kommer lidt vand til landmænd og haveejere i form af noget tordenvejr - sidst på ugen

 

Dagens Gossip