Ny udvikling: Henrik Sass Larsen PET-overvåget i to måneder

Det var angiveligt ikke et par tilfældige sms’er med Bandidos-rockeren ”Suzuki Torben”, der ødelagde Socialdemokraten Henrik Sass Larsens chancer for at blive sikkerhedsgodkendt – og dermed minister.

Tv2 har i aften historien om, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, overvågede Henrik Sass Larsen i to måneder. Overvågningen havde til formål at kortlægge hvor tæt kontakt Henrik Sass Larsen havde til rockermiljøet.
Denne oplysning står i stærk kontrast til Henrik Sass Larsens egen forklaring om, at det udelukkende var et par sms'er angående en faderskabssag fra "Suzuki Torben", der gjorde, at han ikke blev sikkerhedsgodkendt.

Over for tv2-nyhederne udtrykker Henrik Sass Larsen, at han er overrasket og chokkeret over oplysningerne.

- Jeg foretager mig ikke noget ulovligt. Og har aldrig gjort det. Og jeg forstår overhovedet ikke hvorfor jeg skulle være omfattet af at blive overvåget - af efterretningstjenesten, siger Henrik Sass Larsen.

 

Dagens Gossip