Nyt prishop: Henover weekenden nærmer benzinen sig nu 14 kroner

Tankstationen F24.

I løbet af weekenden bliver det endnu dyrere at tanke bilen op, for benzinpriserne får et hak op.

Lørdag stiger en liter 95 oktan blyfri således med 14 øre literen, og mandag smides der yderligere to øre på listeprisen.

Det vil bringe prisen op på 13,84 kroner pr. liter, og dermed altså tæt på de 14 kroner.

Bilister med dieselbiler kan også se frem til en stigning, men dog ikke i samme takt.

Søndag sættes listeprisen på diesel nemlig op med to øre literen, så den lander på 12,17 kroner literen.

Dermed vil der være 1,67 kroner i forskel på benzin og diesel.

Husk at dette er listepriserne, mens lokale priskrige holder priserne noget under denne pris.

Dagens Gossip